Lauritz.com gik konkurs tirsdag. Nu fortæller kurator Henrik Selchau Poulsen, at et tocifret antal har vist interesse for at købe resterne af det kriseramte auktionshus. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der er en del interesserede købere, som har meldt sig på banen, efter at Lauritz.com gik konkurs tirsdag.

Det fortæller Henrik Selchau Poulsen fra advokatfirmaet Bruun & Hjejle. Han er indsat som kurator i selskabet.

- Der er et tocifret antal købere, som har henvendt sig, og som vi er i dialog med på nuværende tidspunkt, siger Henrik Selchau Poulsen.

Han går efter at sælge aktiverne i selskabet inden for 14 dage fra konkursen.

Det skyldes, at kurator har 14 dage regnet fra konkursdatoen til at tage stilling til, hvad der skal ske med de ansatte.

Hvis aktiverne i Lauritz.com bliver solgt inden for tidsperioden, kan medarbejderne potentielt følge med over i det købende selskab.

Henrik Selchau Poulsen forventer derfor, at medarbejderne i det konkursramte aktionshus får besked om deres ansættelsesforhold senest mandag 24. juli.

Tirsdag i sidste uge oplyste Lauritz.com til Ritzau, at selskabet havde fyret 40 ud af dets 120 medarbejdere. Dermed var der stadig i omegnen af 80 medarbejdere i selskabet, da det gik konkurs.

Lauritz.com blev erklæret konkurs, fordi det ikke har været i stand til at betale sine udeståender.

Den samlede gæld i Lauritz.com er på 148,6 millioner kroner. Heraf er gælden til kunderne på 50 millioner kroner i alt.

Det skrev Finans i sidste uge på baggrund af en redegørelse fra rekonstruktørerne.

Gælden er blandt andet til kunder, som har solgt en vare gennem aktionshuset uden at modtage pengene.

Det vides endnu ikke, om kunderne kan få deres penge - eller nogle af dem - igen. Det kommer helt an på, hvor meget det lykkes at skrabe ind ved at sælge aktiver.

Når det hele i sidste ende skal gøres op, kommer kunderne til sidst sammen med eksempelvis obligationsejere, som selskabet også har en betydelig gæld til.

Før kunder og obligationsejere kommer udgifterne i forbindelse med konkurs og rekonstruktion. Dernæst kommer lønkrav til medarbejdere, og herefter betales ubetalte regninger til staten.

Er der flere penge, vil de blive fordelt forholdsmæssigt mellem de forskellige kreditorer som er tilbage.

- Så som helt almindelig simpel kreditor, der er en forbruger i det her tilfælde, kommer man bagest i køen. Det vil sige, at der skal være en del værdier i boet, før man overhovedet får noget udbetalt, sagde Mads Reinholdt, direktør i Forbrugerrådet Tænk, til Ritzau tirsdag.

/ritzau/